
Den 7. August varmer vi op til Pride i København, hvor vi har koncert i Absalon med FreddyQ og Sander Sanchez.
Som opvarmning til Pride, kommer FreddyQ og Sander Sanchez og fyrer op for en festlig aften med koncerter. Med dem har de Drag King Luke Ravens, der styrer slagets gang. Om artisterne: FreddyQ: Med ærlige tekster, provokerende energi og en frygtløs tilgang til både musik og identitet, udfordrer FreddyQ de normer, der stadig præger hiphop- og rapmiljøet. Som homoseksuel mand og tidligere soldat med seks år i hæren bag sig, rapper FreddyQ ud fra erfaringer, der sjældent får plads i dansk rap. Hans musik handler om at stå ved sig selv, tage kontrollen over sin egen fortælling og vise, at man ikke behøver passe ind i samfundets forventninger for at være stærk. Sander Sanchez: Sander Sanchez er en ung sanger og sangskriver med base i København. Selvom han oprindeligt kommer fra Jylland, har han rødder som Native American fra South Dakota i USA. Hans musikalske stil er dynamisk og eftertænksom, formidlet gennem en kraftfuld og udtryksfuld vokal. Sammen skaber disse elementer en musikalsk oplevelse, der berører lytterens inderste følelser. Som Native American powwow-danser, har Sander en indgangsvinkel til musik og dans, som kommer fra et mere spirituelt univers, hvor hjerte og sjæl er essentielle ingredienser. Luke Ravens Drag king Luke Ravens står klar som vært til at guide dig sikkert gennem aftenens program fyldt med musik, fest og glimmer. Og mon ikke også han disker op med et par dragoptrædener i løbet af aftenen? Info: Efter koncerterne vil Absalons DJ sætte varme danse hits, så du kan holde hofterne i gang. Program Kl. 20:15: Dørene åbner Kl. 20.35: Koncerter starter Kl. 22.00: Efterfest med Absalons DJ Kl. 02.00: Tak for i aften Pris: 75 kr. + 3,75 kr. billetgebyr pr. person Aldersgrænse: 18 år I Absalon tolererer vi ikke racisme, sexisme, homofobi, transfobi eller anden diskriminerende adfærd. Hav en god fest ♡
Address
p. 1