
Kom med til en helt særlig udgave af Absalons fællesspisning, hvor Restaurant Alouette står for maden.
Denne aften overtager Restaurant Alouette køkkenet i Absalon og bringer Michelin-stjernestøv til langbordene i en menu med fokus på bæredygtige råvarer. Maden bliver som altid serveret på fade til bordet, som vi rækker rundt til hinanden, så alle får hvad de kunne tænke sig. Under maden vil Restaurant Alouette fortælle om deres råvarer og hvor de kommer fra, så du bliver klogere på maden du spiser, og hvad der ligger bag måltidets tilblivelse. Efter middagen er der quiz, hvor du kan teste din viden inden for maduniverset. AFTENENS MENU Første servering Cherrytomater, melon vinaigrette og fermenteret chili Sommersquash, røget mole og friske krydderurter Agurk med hyldeblomst og grøn chili Focaccia med ramsløgsmør Anden servering Salater med solbærgrenvinaigrette Tomat Schnitzel Tredje servering Gedemælk Dulce de leche-tærte, pisket gedeyoghurt og solsikkekerne crumble Om Restaurant Alouette Restaurant Alouette i København ledes af kok Nick Curtin og administrerende direktør Camilla Hansen og har Michelin-stjerne og Michelin Green Star. Deres menu er bygget op omkring ingredienser af top-kvalitet, som de finder hos håndplukkede producenter. I 2024 blev Alouette kåret til Danmarks mest bæredygtige restaurant af White Guide og føjet til Global Masters Level sammen med Geranium og Alchemist. Praktisk info Hvis du vil spise med, kan du købe billet på forhånd her på siden eller i døren, hvis der ikke bliver udsolgt online. Det koster 200 kr. per person at spise med. Vi starter seating kl. 17. Maden bliver serveret kl. 18:00. Ankom senest kl. 17:45. Book En del af et gastronomisk år Eventet er en del af den landsdækkende gastronomiske fejring i 2026 i forbindelse med MICHELIN Guide Ceremony Nordic Countries, der afholdes i Tivoli 1. juni. Året byder på madoplevelser i hele landet og sætter fokus på bredden, kvaliteten og mangfoldigheden i dansk gastronomi. Glæd dig til intime middage, stjernespækkede pop-ups og større publikumsevents som Tivoli Food Festival. MICHELIN Guide Ceremony Nordic Countries afholdes i Danmark i 2025 og 2026. Partnerkredsen bag består af Food Organisation of Denmark, Københavns Kommune, Tivoli, Wonderful Copenhagen, VisitDenmark, Erhvervsministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug & Fiskeri, HORESTA, Denmarks Restauranter og Caféer, Dansk Erhverv, Landbrug & Fødevarer, VisitOdsherred, Anneberg Kulturpark, Geopark Odsherred og Odsherred Kommune samt de officielle partnere AUDI, Lakrids By Bülow, Arla Unika, Nørrebro Bryghus og FreeTable. Eventet er en del af programsporet En bid af stjernerne, fordi en eller flere af de omtalte kokke eller madsjæle, der arbejder eller har arbejdet på restauranter med relation til MICHELIN-guiden. Fotos af Gamél
Location
Neighbourhood
Price
Address
Source: Absalon
Request removalp. 1