
Tag med på en magisk opdagelsesrejse på Amager Fælled, hvor du træder ind i fuglenes forunderlige verden. Oplev fiskehejrens flirtende parringsdans, svanens glitrende fjerleg og ravnens vilde luftakrobatik i en forestilling fyldt med poesi, humor og bevægelse. DANS, LILLE MÅGE, DANS! er en side-specifik forestilling og lydvandring, der vækker nysgerrighed og skærper sanserne – så tag din familie i hånden, klæd dig på efter vejret og tag med på eventyr under åben himmel. Med kompagniet Nubim, Praktisk: , Varighed: 50 min, Alder: 5-8 år, Gratis med tilmelding, Mødested. DR Byens Metro station, To forestillinger: kl. 10.30 og kl. 13.30, En del af Teatermagi i efterårsferien, Vi er en del af festivalen ‘Teatermagi i efterårsferien’, der giver børn og deres voksne mulighed for at opleve scenekunst i byens kulturhuse, biblioteker og teatre i uge 42. Mødet med scenekunst giver en fælles oplevelse, hvor man er sammen i nuet om magiske øjeblikke - store og små. Teatermagien findes i år på Østerbro, Vesterbro, Amager, Nørrebro, i Vanløse, Valby, Indre By, Brønshøj-Husum, Sydhavnen og Bispebjerg. Festivalen er støttet af Augustinus Fonden og Københavns Scenekunstudvalg. Se det fulde festivalprogram ved at klikke , her , ,
p. 1