
Har du lyst til at få pulsen op, lære at bokse og samtidig have det sjovt? Så er det her forløb for dig.
Til boksning i Absalon mødes vi hver tirsdag i 10 uger og arbejder med bokseteknik, styrke og kondition. Vi øver slag, bevægelse, koordination og de grundlæggende teknikker, samtidig med at vi får høj puls og sved på panden. En træningstime vil typisk starte med 5-10 minutters opvarmning, efterfulgt af en gennemgang af bokseteknik. Herefter går vi sammen to og to, og I lærer en kombination, som I skiftevis slår på pads. De sidste 15 minutter afslutter vi med en styrke-/HIIT-finisher. Det er ikke så vigtigt, hvor god du er, når du starter. Det handler om at udvikle sig, udfordre sig selv og have det sjovt med andre undervejs. Fokus er på kroppen, bevægelsen og det, der sker lige nu og. Alle niveauer kan være med – uanset om du aldrig har haft boksehandsker på før, eller om du allerede har prøvet kræfter med boksning. Forvent god energi, fællesskab, masser af bevægelse og selvfølgelig masser af boksning. Om underviseren: Michelle har været elitebokser i syv år og er både dansk mester og sjællandsmester. I dag brænder hun for at lære andre at bokse og vise at boksning er for ALLE. Som underviser lægger hun vægt på, at der er plads til alle niveauer, og at træningen både må være udfordrende, lærerig og sjov. Hendes mål er at du går derfra med mere energi, bedre boksetræning og en følelse af, at du har rykket dig. PRAKTISK INFO Kommende forløb: Okt.-dec. forløb 10 uger: 20/10 – 22/12 // 1000 kr. Vi har boksehandsker og alt udstyr til rådighed, så du skal bare møde op. Husk inde-sko til bevægelse, vandflaske og tøj du kan bevæge dig i. Lokale: ‘Klubben’ på 1. sal Tirsdage kl. 19.15-20.30 The class will be taught in English if needed.
p. 1