
I anledning af Juuls' 100-års jubilæum inviterer vi til en helt unik aften i japansk whiskys tegn. Gennem mere end 10 år har vi gemt sjældne og eftertragtede aftapninger fra Nikka Whisky, og nu åbner vi endelig samlingen for offentligheden. Sammen med Raphael Cristini, European Brand Ambassador for Nikka, smager vi otte historiske aftapninger, herunder gamle single malts, sjældne pure malts og limited releases, som i dag er næsten umulige at opdrive. Undervejs får du historien om Masataka Taketsuru, grundlæggeren af japansk whisky, og om Nikkas rejse fra Hokkaido til verdenseliten. Som noget helt særligt vil udvalgte flasker kunne købes til de samme priser, som de kostede for mere end 10 år siden.
p. 1