
Barselsworkshop, Det er super godt og vigtigt for din babys udvikling at ligge meget på maven. Det styrker ryg og nakke – og danner grundlaget for senere at kunne kravle & sidde. Men mange babyer kæmper en brav kamp med det – de synes, det er svært og ikke spor fedt. På denne workshop får du en masse øvelser, tips og idéer til maveleje-lege. Vi bruger simple og billige redskaber – du skal ikke efterfølgende ud og investere i dyrt grej. I sidste halvdel af workshoppen sætter vi fokus på flere dejlige og nemme typer babymassage. Vi afprøver babymassage til leg og stimulation – samt til at lindre fx en træg mave. Efter undervisningen fremsendes noter på mail til de interesserede. Praktisk info: Medbring blødt underlag til dig selv og din baby. For (bedste)forældre med børn i alderen 0-8 mdr. Gravide er også velkomne (medbring gerne en dukke/bamse). Workshoppen foregår i Salen i stueetagen. Underviser: Aut. fysioterapeut og førstehjælpsinstruktør Marianne Mogensen, www.denfriefys.dk, Marianne er forfatter til bogen Efter fødsel – træning og babyleg. Undervisningen foregår på dansk, men spørgsmål på engelsk er velkomne. Alle er velkomne til at deltage. Hvis du er sulten, kan du købe en hjemmebagt bolle i Café Mors Varme Hænder fra kl. 10, eller blive hængende til frokost fra kl. 12, Projektet er støttet af Brønshøj-Husum Lokaludvalg.
p. 1