Kom med på denne keramik-workshop, og lav din helt egen alternative og genanvendelige adventskrans i keramik, som kan bruges år efter år. Vi sørger for hyggelig julestemning, sætter de kreative rammer, og du får lov at bruge din fantasi med leret, med hjælp, vejledning og inspiration fra vores dygtige keramiker. Du er også meget velkommen til selv at finde inspiration til en keramisk adventskrans inden workshoppen – mulighederne er mange, og behøves ikke være den klassiske runde form. Efter workshoppen glaserer og brænder vi din adventskrans, så den er klar inden 1. søndag i advent. Vigtigt: Medbring gerne de lys du påtænker at bruge, så I kan tage højde for lysets størrelse til adventskransen. Det er også muligt at tilkøbe 4 kronelys af os, som du kan dyppe i vores farverige lysgryder til 50,- Andre tilkøbsmuligheder: Gløgg og æbleskiver, varm kakao, kaffe eller andre gode sager fra caféen. Vi glæder os til en hyggelig, inspirerende og julet aften sammen med jer – og glæder os til at se Jeres flotte, anderledes evigheds-adventskranse!
p. 1