
Lyt til højtlæsning, mens du tegner…
Camilla Kaj læser op af børnebogen Manifestet, mens børnene tegner. Camilla Kaj læser op fra bogen Manifestet. Manifestet handler om Nora og Nour, der er bedste venner, men venskabet sættes på prøve, da deres fodboldtræner opfører sig småsexistisk og grænseoverskridende. Nora tier, mens Nour tager kampen op og opretter et manifest på de sociale medier. Manifestet er en fortælling om venskab, mangfoldighed og feminisme for 10-12-årige. Arrangementet varer fra 10.30 - 14.00, men man kommer, som man lyster. Det koster 100 kr. /person, og materialer og kaffe/vand er inkluderet i prisen. Børn under 5 år gratis. Camilla Kaj har arbejdet med børn og kulturmøder i efterhånden 11 år. Hun er kultursocialog og forfatter og står bag bøgerne med Nour og Nora som henvender sig til børn i alderen 5 - 12 år. Med udgangspunkt i bøgerne om Nour og Nora skaber hun aktiviteter, hvor børn gennem fortællinger, dialog og kreative øvelser arbejder med identitet, kulturelle ligheder, diskrimination, fællesskab og retten til at høre til. Med det formål for øje har hun skabt en række bøger med Nour og Nora. Ved spørgsmål skriv til zir.amager@gmail.com . Skriv “Manifestet” i emnefeltet. Kh. Vera og Josephine
p. 1