
Hvis vi fjerner tanken om, at kun forfattere og illustratorer kan lave en bog og glemmer alt om forlag, fine formater og regler - så har vi en zine!
ZINE WORKSHOP På denne workshop dykker vi ned i zinen som kreativt format. En zine er en lille, selvudgivet publikation, der kan handle om hvad som helst og laves af næsten hvad som helst. Zines har rødder i undergrunden og er en måde at dele idéer, kunst, musik, holdninger og historier uden om forlag og etablerede kanaler. Zines er et lavpraktisk og demokratisk format: Man behøver ikke et forlag, et galleri eller et stort produktionsapparat. Man kan bare folde et stykke papir, finde en saks og gå i gang. En zine kan være et visuelt manifest, en mini-tegneserie, en dagbog, en guide eller noget helt andet. Den kan være lille eller stor, gennemarbejdet eller spontan, kunstnerisk eller aktivistisk. På workshoppen arbejder vi med papir, saks, lim, tegning, tekst, collage og farver. Der er ingen facitliste, og du behøver hverken kunne skrive, tegne eller designe på forhånd. Der er ingen grænser – og ingen rigtig måde at lave en zine på. Arrangementet varer fra 18-21 Det koster 150 kr. /person, og materialer og alt du skl bruge er inkluderet. Der kan købes drikkevarer til workshoppen. Om underviseren – Vera Sianna Vera Sianna er selvstændig kunstner og visuel designer med speciale i analog illustration og animation. Hun er uddannet i visuel kommunikation fra Det Kongelige Akademi og har arbejdet selvstændigt siden 2015. Sammen med Josephine Soline har hun startet Zir – Amagers kunst- og krea-fællesskab.
(description in Danish)
p. 1